Startside

onsdag den 10. februar 2016

Elsker bare at få pakker....

Også selvom jeg selv har bestilt den 😊
Pakken er fra Yarnfreak.dk, en super lækker garnforretning. Forretningen ligger i Aarhus, jeg har desværre aldrig haft mulighed for at besøge den, men butikken har også en rigtig god webshop, hvor jeg har bestilt garn. 


Farverne er rust og rosa, skal strikke med en tråd af hver, det er en super flot farvekombination. 
Trøjen jeg skal strikke er fra bogen "mer Skappelstrik".



Trøjen på billedet er den jeg skal strikke, uhhh, det kribler i fingrene for at komme igang. 



Og jeg er igang.
Opskrifterne i bogen er lette at gå til, og trøjerne bliver dejlige bløde og vamsede. 
Glæder mig til jeg er færdig, så jeg kan putte mig i min dejlige trøje. 



Rigtig dejlig dag. 

Hilsner fra Rikke


torsdag den 7. januar 2016

Vinterhaven ❄️

En lille smule sne og lidt sol er den bedste kur mod vinterdepression. Det lys man får i øjnene, det er ren terapi. 


Min kat Sille var også kortvarigt ude og nyde det skønne vejr. Hun er blevet en gammel dame og bruger når det er koldt omkring 23 1/2 time indendørs i døgnet. Det er også ok, når man er blevet 12 år :-)


De visne frøstande ved mit kastanjehegn står så smukt. Hver årstid har sin skønhed. 
Nyd det skønne vejr. 
Hilsner fra Rikke

tirsdag den 5. januar 2016

Strik til skituren ❤️

 Så fik jeg strikket trøjen færdig til min datter. Hun tager på skiferie med efterskolen om et par uger, og der er ikke noget bedre end en dejlig varm strik trøje til at holde sig varm med. 


Her på det sidste har jeg strikket en del, det blev til en ekstra trøje og et tørklæde mens jeg strikkede denne trøje til min datter. 


At strikke er afstressende for mig. Det at sidde med et par pinde og garn og få noget brugbart ud af det er en helt fantastisk følelse. Så frem med pindene og få slappet af. 
God dag. Hilsner fra Rikke

torsdag den 1. oktober 2015

Høns i haven.


I sommers flyttede der tre damer ind på matriklen. Tre smukke høns. Jeg kan rigtigt godt lide tanken med at noget af vores madrester kan ende ude hos hønsene, istedet for at ende i skraldespanden. Og oven i det elsker jeg dyr og kan under ingen omstændigheder forene mig med at man har burhøns og man køber buræg.
Så var det jo nærliggende at få nogle høns.  


De er flyttet ind i det gamle legehus, som ikke blev brugt mere. Det vil jeg vise i et andet opslag. 
Damerne leverer rigeligt med æg og de er meget nemme at passe. Og så får de lov til at gå rundt i hele haven, hvor de kan tage for sig af retterne. 


Damerne lever et luksus hønseliv ❤️

Masser af hilsner fra Rikke. 


tirsdag den 11. august 2015

Hverdags drømme


Sommerferien er slut, og vi er tilbage på arbejdet. Min datter er taget på efterskole og min søn er tilbage i skolen. Hverdagen kom hurtigt tilbage igen. Idag er vejret lidt gråt og byder i den grad til at jeg skal få lavet en masse på kontoret i dag, det skal jeg nok også få gjort, men her mellem regninger og bilag drømmer jeg mig ud til mit sommerhus.

Tænker på de (få) varme dage hvor jeg sad nede på stranden og strikkede, og tænker på hvor dejligt det er ude i sommerhuset, lækker mad, søde gæster, dejlig fred og ro. 
Ahhh drømme drømme drømme.


Drømmende kram fra Rikke

torsdag den 6. august 2015

Nyder den danske sommer.


Når sommeren endelig kommer til Dk er det med at nyde den. Det gør vi så meget vi kan i vores lille sommerhus.
Vores sommerhus ligger lige ud til vandet. Huset er ikke særligt stort, kun 50 m2, og grunden rundt om er heller ikke noget at prale af. Men det er lige tilpas for os. Man får hurtigt gjort rent, slået græs osv når det hele er så småt, og så er der kun tilbage at
NYDE LIVET.


Min hund Bella nyder også det dejlige vejr.


Og så er der ikke noget bedre end at liste op om morgenen, mens børnene sover (i telt), lave sig morgenmad og bare nyde udsigten og stilheden.


Nyd det dejlige vejr og nyd LIVET.

Kram fra Rikke

onsdag den 11. marts 2015

Det er idag et vejr et solskinsvejr.....


Hvor er det bare skønt når solen skinner. Har benyttet mig af hver en lille mulighed jeg har haft for at sætte mig ud og nyde det skønne vejr. 
Åbner dørene i drivhuset og sidder lige ved indgangen med en kop the og strikketøj, solen i ansigtet og udsigt til mine heste, så bliver det da ikke meget bedre.


Min kat Sille, som ellers har været gået i vinterhi, er også listet ud i det dejlige vejr og nyder solens stråler.


Og da jeg på min tur til byen idag kom forbi torvet hvor der sælges blomster, så jeg kunne købe min ynglingsblomst Pelargonier. De skal ikke ud og stå, det er alt for tidligt, men ind i vindueskarmen i min stue.



Forårs kram fra Rikke.