Startside

lørdag den 28. december 2013

Færdigt arbejde.

Min reol er blevet malet færdigt, det blev den lige inden jul. Og hvor har det pyntet, det er utroligt som det har lysnet op i min stue.Jeg er glad for jeg fik fik malet den, og min mand er da også ved at vænne sig til det :-)
Her et par billeder af det færdige resultat, med et par nisser på, de flyttede op på loftet  igår. Jeg elsker julen, men når juledagene er færdige, så er julen også slut her i huset og så må nisserne væk.



Hilsner fra Rikke

onsdag den 25. december 2013

Dejlige jul….

En skøn juleaften er oversået, en aften med god mad, gaver, glade børn, hygge og meget andet. Her 1. juledag hygger vi herhjemme. Mikkel har været ude og cykle på sin nye mountainbike i skoven med sin far, og mig og Emilie har hygget os med pileflet. 
Imorgen skal vi holde julefrokost med familien hos os, jeg glæder mig rigtigt meget, det plejer at være en skøn dag med lækker mad og masser af grin.


Endnu engang glædelig jul til jer alle, nyd disse skønne juledage. 
Jule hilsner fra Rikke

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul til alle…..

Så er der dækket op til gæsterne og vi er klar til at fejre jul, glædelig jul til alle



Kærlig hilsen Rikke

tirsdag den 17. december 2013

Der arbejdes…

Kender i det, jeg blev pludselig så træt af min stue. Sofa, bord, hylder osv så bare så tungt og kedeligt ud. Så er der kun en ting at gøre, udskiftning, maling og omrokering.

Jeg havde to sofaer, en til tre og en til to personer. Den til to kom op på Mikkels værelse, fik monteret hjul under sig, og nu kan den flyttes rundt deroppe, så den står perfekt når han og vennerne skal spille Ps3. Mig og Emilie fik hentet en stor hvid lænestol i Ikea. Tre personer sofaen står der endnu. Der blev rykket lidt rundt på det hele, og som I kan se på billedet, så er jeg igang med at give mine kommoder en omgang hvid maling. Tror det bliver rigtigt godt, glæder mig til jeg er færdig. En lidt hektisk tid at gå igang med at indrette. Men sådan er det jo når man ikke kan vente.
'
Og Bella, hun lader sig ikke forstyrre.


Forsat god dag til Jer alle. Nyd den skønne juletid.
Hilsner fra Rikke


onsdag den 4. december 2013

Smukke origami hjerter.

Min datter har lavet anderledes julepynt til mig. Hun har lavet de skønneste hjerter foldet af avispapir. De er lavet i forskellige størrelser, blevet trådet og hængt op i et hjørne i køkkenet, og det ser bare godt ud. Det giver en hyggelig stemning når hjerterne stille og roligt drejer rundt om sig selv, farverne er rolige, jeg nyder mit hjørne med hjerter fra min Emilie. Her nogle billeder af avis origami hjerterne.







Hvis I skulle have lyst til at lave origami hjerter af avis papir eller noget andet papir har Emilie lavet et lille film klip om hvordan de foldes, klippet kan ses HER
God fornøjelse, håber I alle nyder den skønne december måned.
Hilsner fra Rikke